Anæstesiologisk overlæge til Landssygehuset

En stilling som overlæge i anæstesiologi ved Bráðdepilin (akutcentret) på Landssjúkrahúsið er ledig til besættelse snarest mulig eller efter nærmere aftale.

Landssjúkrahúsið i Tórshavn er det centralesygehus på Færøerne med et optagelsesområde på ca. 50.000 mennesker. Landssjúkrahúsið har 180 senge, fordelt på psykiatri, medicin, pædiatri, intensiv og kirurgi med parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, øre-næse-hals, øjensygdomme, tandlæge, gynækologi og obstetrik.

Landssjúkrahúsið er i gang med at hjemtage flere patientbehandlinger fra Danmark til Færøerne og arbejder med at forbedre flere patientforløb.

Bráðdepilin er organiseret i anæstesiafdelingen, opvågning, intensivafdelingen og ambulancetjenesten.

Ansvarsområde
De anæstesiologiske overlæger har ansvar for anæstesi til alle specialerne, intensivafdelingen og kan deltage i vagttjenesten vedr. tryktankbehandling af dykkersyge. En kollega er klinisk ansvarlig korpslæge for ambulancetjenesten.

Overlægen har lægefagligt ansvar såvel klinisk som organisatorisk i det daglige arbejde. Vi har ca. 2500 anæstesier årligt. På intensivafdelingen findes 5 sengepladser hvoraf 3 er respiratorpladser. Anæstesiafdelingen varetager en del akutte patienttransporter til Danmark og Island.

Arbejdstilrettelæggelse
Overlægerne indgår i et ligestillet fagligt team, som planlægger arbejdsfordelingen mht. vagt, arbejde på operationsgangen og intensivafdelingen.

Der er i øjeblikket 4 overlægestillinger i anæstesi på Bráðdepilin. Arbejdet er tilrettelagt som dagtjeneste på hverdage med efterfølgende vagt fra bolig. I weekenden døgnvagt fra bolig.

Der er i øjeblikket ikke ansat yngre læger på Bráðdepilin. Vi har KBU læger i fokuseret ophold og studerende i klinisk ophold. Der planlægges en pre-kursist reservelægestilling.

Der er ansat 10 anæstesisygeplejersker på anæstesiafdelingen, og 31 sygeplejersker på intensiv hvoraf de 21 har taget intensiv uddannelsen for sygeplejersker.

Referencer
Overlægen refererer til den ledende overlæge.

Kvalifikationer
Vi søger en fagligt dygtig speciallæge med bred anæstesiologisk uddannelse, der har lyst til konstruktivt at indgå i et teamsamarbejde omkring operationspatienter der skal i anæstesi og patienter som skal behandles på vores intensiv afdeling.

Det er en fordel man taler/forstår færøsk eller et andet nordisk sprog.

Af dig forventer vi følgende 

Speciallæge i anæstesiologi
Kan samarbejde med alle faggrupper
Har arbejdserfaring
Er fagligt inspirerende og initiativrig
Har lyst til at formidle viden til andre på afdelingen
IT kvalifikationer
Vi tilbyder

En spændende og dynamisk arbejdsplads i et tværfagligt miljø
Et miljø, hvor vi vægter høj faglighed og udvikling
Selvstændighed og mulighed for stor indflydelse i det kliniske arbejde
HBO uddannelse til behandling af dykkersyge kan tilbydes
Vi er behjælpelige med at finde en bolig
Forskning og uddannelse
Centerledelsen ser meget gerne, at forskningsaktiviteten øges, og der vil i et vist omfang kunne afsættes tid til forskning. Det tilstræbes, at der er mulighed for lønnet klinisk ophold på relevante højtspecialiserede afdelinger mindst to uger om året.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved at kontakte ledende overlæge, Elin Jensen, tlf. (+298)304500 lokal 5703, lselije@ls.fo, eller (+298)234553.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem FAS og Fíggjarmálaráðið (Det Færøske Finansministerium). Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer pr. uge eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: mandag 2. september 2019

Originale uddannelsesbeviser og anbefalinger skal medbringes ved en evt. samtale.




Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 29/06/2019
  • Land: Faroe Islands