Veldrevet akkrediteret praksis i spændende lokalområde.

Praksis ligger i en spændende natur midt mellem Vesterhavet
og Limfjorden og er derfor omgivet af både hav og fjord. Det giver et helt
specielt lys, hvilket flere kunstnere har benyttet sig af. Lægehuset i
spændende farver er udsmykket af lokale kunstnere. Klinikken er den eneste i
landet med egen landingsplads til lægehelikopteren, som dermed kan lande her i
alt slags vejr.



 



Den kommunale havn, hvor der ud over fisk også landes store mængder
gods, er inden for de seneste år blevet udvidet med 3 nye kajer. På
havneområdet bygges den ene nye hal efter den anden, og der er tale om et
driftigt erhvervsliv med en stor eksport til store dele af verden.



 



Der er et rigt handelsliv med flere dagligvarebutikker,
adskillige gode tøjbutikker med mange kunder fra andre byer.



 



Byen har flere spisesteder, et nyt er netop åbnet og et
andet, som bliver placeret under to omvendte skibsskrog fra fiskekuttere, er på
vej. I det spændende havnemiljø er der et aktivt cafe liv.



 



I Thyborøn er man ikke bange for at sætte nye ting i gang. Der
er blandt andet i 2011 bygget en ny flot kirke og i 2016 åbnet et stort museum
over verdens største søslag (”Jyllandsslaget” mellem den tyske og den engelske
flåde i 1916). Museet havde det første år 33.000 besøgende, og man har allerede
nu har planer om at udvide det med et sprængningsmuseum. Lige bag museet er der
lavet en skulptur mindepark over de faldne i søslaget. Endelig er den ene af
byens to sportshaller i øjeblikket ved at blive ombygget til et vandland.



 



Patienterne i praksis er i overvejende grad lokale beboere
og kun i mindre grad turister, og der er betydeligt mindre at lave om sommeren
end om vinteren. Vi har således gode muligheder for fritidsaktiviteter, som f.
eks. at deltage i foreningslivet, sejle, fiske, dyrke sport eller fitness eller
nyde den eftertragtede smukke natur f. eks. i ”Naturrum Thyborøn” eller være på
Danmarks smukkeste badestrand med egen livredder.



 



Byen er et godt sted for børn at vokse op. Der er vuggestue,
børnehave, skole og ungdomsklub, sportsklub, FDF og sejlklub for børn. En
privat mand har fået etableret en særdeles velbesøgt skaterbane. Lemvig
Gymnasium er et alment gymnasium med handelsskole, eux og eud og ligger 23 km væk. (Kan nås med den
lokale jernbane, hvor skoleelever kører gratis).



 



Lokalsamfundet er i øvrigt karakteriseret ved, at man bakker
op om lokale initiativer inklusive Lægehuset. Hvis man har lyst til det, kan
man nemt blive en del af dette fællesskab.



 



Lægepraksis er akkrediteret og veldrevet, og personalet
bestående af en sygeplejerske på fuld tid og en SOSU assistent på 25 timer har
overtaget mange selvstændige opgaver til aflastning af lægen. Begge er
indstillede på at fortsætte sammen med en ny læge.



 



P. g. a. nabolægens sygdom kan hans praksis også overtages,
og der er således mulighed for at skabe en god kompagniskabspraksis med to
læger i et velfungerende lægehus, som ejes af regionen. Huspriserne er lave.
(F. eks. kan et velholdt hus - 216 kvadratmeter + 35 kvadratmeter
isoleret værksted med en fantastisk udsigt udover Harboøre Tange med kig helt
til Bovbjerg fyr 23 km.
væk - erhverves for 1,3 millioner kr.). Det er derfor ikke nødvendigt at
investere en masse penge.



 



Overtagelse 2020 eller efter aftale.


Kontakt: Hans Asger Holmsgaard

                Lægehuset, Ærøvej 1A, 7680 Thyborøn


Kontakt e-mail : hans.holmsgaard@gmail.com
Telefon : 40618257


Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 02/12/2019
  • Land: Thyborøn, Denmark

Relaterede annoncer

  • Solopraksis i Aalborg Centrum Sælges
    Solopraksis i Aalborg Centrum Sælges
    Aalborg Centrum (Nordjylland) 29/11/2019

    Klinikken er beliggende i Hasserisgaardcenteret hvor der bl.a. findes Tandlæger, FysioDanmark, Aalborg Bækkenklinik, fodterapeuter, pilates mv. Vi har et godt sammenhold og henvise...

  • Ny kompagnon i Virum
    Ny kompagnon i Virum
    Virum (Region Hovedstaden) 27/11/2019

    Lægerne Geels Plads i Virum søger ny kompagnon.Vi søger ny kompagnon til vores praksis. Vi er Lyngby -Taarbæks største lægeklinik med 4 kompagnoner, 4 sygeplejersker, 1 sekretær, &...

  • Fast vikar eller fastansat læge til almen praksis søges.
    Fast vikar eller fastansat læge til almen praksis søges.
    24/11/2019

    Vi er et lægehus med ca. 4500 patienter med faste læger og uddannelseslæger tilknyttet.Vi har 4 højt kvalificerede sygeplejersker og arbejder struktureret.Vi ønsker en fast vikar e...