Læger til Akuttelefonen 1813

Kan du se dig selv arbejde med den akutte del af sundhedsvæsenet, hvor
det handler om at rådgive regionens borgere telefonisk og altid være
der, når borgerne har brug for os? Motiveres du af at lytte, skabe
tryghed og sikre borgeren den rette hjælp til rette tid? Ønsker du at
arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der hver dag kræves, at du yder
dit bedste, til gavn for regionens borgere? Så er du måske vores nye
læge til Akuttelefonen 1813.

Dine opgaver

Stillingen er forankret i 1813, og du bliver del af et team af ansatte,
der hver dag yder deres bedste for regionens borgere. Derfor vil du
også opleve rig mulighed for sparring med andre læger og sygeplejersker.


Din opgave består i at visitere og rådgive via telefonen. Det er din rolle at:

  • Afdække borgerens behov for hjælp
  • Henvise til det rette behandlingstilbud
  • Visitere til akutmodtagelser og akutklinikker eller til hjemmebesøg ved kørende læge
  • Rådgive om egenomsorg eller kontakt til egen læge
  • I mindre omfang telefonisk konsultation og hjemmebesøg
Hos 1813 har du fokus på at guide den enkelte borger til den rette hjælp.

Din profil
  • Du er speciallæge i almen medicin eller ansat i hoveduddannelsesforløb
  • Du har erfaring i basal diagnostik og behandling inden for de store specialer
  • Du har indgående erfaring med direkte patientkontakt
  • Du har rutine i at anvende elektroniske dokumentationssystemer
  • Øvrige
    ansøgere kan være speciallæger i andre kliniske specialer, læger
    med lægevagtserfaring fra andre ansættelser eller tilsvarende
    kompetencer.
Som person er du imødekommende og
tillidsskabende. Du sikrer, at patienten altid kommer i første række. Du
formår at kommunikere klart og professionelt og har en systematisk,
struktureret og løsningsorienteret arbejdsform. Du drives af at arbejde i
et dynamisk arbejdsmiljø og er i stand til at træffe beslutninger i
akutte situationer.

Et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv

Akutberedskabet i Region Hovedstaden har til formål at skabe et
sammenhængende akutberedskab for borgerne. Vores opgaver består bl.a. af
at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2 og disponere
ambulancer og akutlægebiler. Akutberedskabet står også for planlægning
og operativ ledelse af regionens tværgående sundhedsberedskab.


Virksomheden har primært til huse i Ballerup, men er geografisk spredt
på flere destinationer, hvor bl.a. akutlægebilerne har baser. Dit
arbejdssted vil være i Ballerup.

Vi investerer i dig

Som en del af jobbet vil du blive introduceret til dine kollegaers
arbejdsopgaver. Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi mener, vi
har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser
mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i
stillingen til at søge.

Arbejdstid

Akuttelefonen er bemandet med læger hverdage mellem 16.00-08.00 samt
døgnet rundt i weekender/helligdage. Vi forventer, at du kan tage
minimum 24 timer pr måned. Halvdelen af dine timer skal ligge i
weekender og/eller på nattevagter. Du planlægger selv dine vagter både
mht. placering og varighed i tæt samarbejde med vores vagtplanlæggere.

Løn og ansættelsesforhold

Du bliver ansat som timelønnet. Løn (A-indkomst) og ansættelsesvilkår
er fastsat gennem aftale indgået af RLTN med Foreningen af Speciallæger
og Yngre Læger for timelønnede læger ansat til akuthjælp i Region
Hovedstaden.

Yderligere information

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Lægefaglig
Sektionsleder på Akuttelefonen 1813, Overlæge Christian Visby Carlsen på
tlf.: 41 41 09 39 eller mail christian.visby.carlsen@regionh.dk.
Yderligere oplysninger om 1813 og Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akutberedskabet. Du er også velkommen til at kontakte os om muligheden for at komme på besøg i vagtcentralen og følge en kollega.



Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 29/04/2018
Redigeret d 17/05/2018
  • Land: Ballerup, Denmark

Relaterede annoncer

  • Andel i Tommerup Lægehus til salg
    Andel i Tommerup Lægehus til salg
    Tommerup (Region Syddanmark) 15/05/2018

    Lægehuset ligger i det fynske højland, tæt ved den fynske motorvej og Odense. Klinikken har et mangeårigt velfungerende samarbejde med den lokale øjenlæge, fysioterapi, sundhedsple...

  • Samarbejdspraksis i Gentofte Kommune
    Samarbejdspraksis i Gentofte Kommune
    Gentofte (Hovedstaden) 13/05/2018

    I samarbejdspraksis får du det bedste fra to verdener. Du har en kollega som sparringspartner, back up ved sygdom og andre uforudsete hændelser. Samtidig har du maximal økonomisk s...

  • Vikariat evt salg
    Vikariat evt salg
    København (Hovedstad) 03/05/2018

    Er der en praktiserende læge der har lyst til kortere, længere, (måske kun på deltid) vikariat i en solopraksis med fantastiske patienter og udsigt til andedam på Østerbro i Kbh, s...