Styrelsen for Patientsikkerhed søger sundhedsfaglig projektleder, der brænder for patientsikkerhed

Er du idéskabende og fagligt engageret? Arbejder du organiseret, detaljeorienteret og på et fagligt højt niveau? Motiveres du af at levere resultater? Trives du med afvekslende og udfordrende opgaver i samarbejde med kolleger og interessenter og har du lyst til at arbejde i en sundhedsfaglig og -politisk hverdag? Så er du måske vores nye sundhedsfaglige projektleder i Læringsenheden. 
 
Dine arbejdsopgaver 
Som projektleder vil du få ansvaret for at lede og deltage i projekter i forbindelse med rapporteringsordningen for utilsigtede hændelser og læring i sundhedsvæsenet. Derudover kommer du til at bidrage til læringsindsatser via analyse af relevante data og deltage i udviklingen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Du vil herudover blive ansvarlig for at sekretariatsbetjene fora og udvalg samt besvare henvendelser vedrørende Dansk Patientsikkerhedsdatabase fra forskere, risikomanagere og presse. 
 
Dine kvalifikationer 
Vi forestiller os, at du har en sundhedsfaglig baggrund og gerne indgående kendskab til sundhedsområdet og sundhedsvæsenets organisering. Du er fx læge, cand.scient.san.publ. eller anden relevant akademisk uddannelse eller sygeplejerske. 
 
Derudover lægger vi vægt på, at du: 

    kan navigere i en politisk styret organisation 
    er god til at danne netværk og til at samarbejde 
    er en stærk skriftlig og mundtlig formidler. 

Erfaring fra en politisk ledet organisation og med patientsikkerhedsarbejde er en fordel. 
 
Om ansættelsen 

Afhængig af din uddannelse vil du blive ansat i henhold til følgende gældende overenskomster: 

    Gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation 
    Gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger 
    Gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Dansk Sygeplejeråd samt gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation samt CO10 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) 

Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2019. 
 
Kontakt os gerne 
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til kontorchef overlæge Lena Graversen på tlf. 27 32 19 24. 




Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 12/01/2019
  • Land: All

Relaterede annoncer